• ★★★★★ 300.000 tilfredse kunder siden 2011
  • Fri fragt ved køb over 499,-
  • Vi sender alle hverdage kl. 16.00
Nespresso® - ofte stillede spørgsmål
7. jun. 2017 0 kommentarer

Nespresso® - ofte stillede spørgsmål

Hvad er Nespresso®?

Nespresso®-maskiner er maskiner, der kan lave en kop kaffe – enten som ristretto (meget lille kop), espresso (lille kop), lungo (lidt lille kop) eller americano (almindelig kop). En Nespresso®-maskine anvender kapsler, der udelukkende indeholder kaffe, og du kan således ikke lave kakao, caffé latte, cappucino m.v. på en Nespresso®-maskine.

Mange Nespresso®-brugere bruger en mælkeskummer til at varme og skumme mælk, idet man herved kan lave netop de kaffetyper, der indeholder mælk.

Hvilke varianter findes der til Nespresso®?

KaffeKapslen har Europas største udvalg af kapsler til Nespresso®-maskiner. Vi har flere forskellige leverandører, som udmærker sig på hver sin måde. Skulle du ønske at prøve at udforske vores forskellige kapsler til Nespresso® uden at købe en hel pakke af hver, kan du prøve vores smagsprøvemix, hvor du smager få stk. af hver variant.

Hvad er kompatible kapsler til Nespresso®

Originale Nespresso®-kapsler koster normalt mere end 3 kr. pr. kapsel, og der er derfor mange, der bruger uoriginale (”kompatible kapsler” eller ”kopikapsler”) til deres Nespresso®-maskine. Kompatible kapsler koster normalt 1,5-2 kr. pr. kapsel.

Kompatible kapsler til Nespresso® er typisk lavet af plastik, hvilket er mere miljøvenligt end det aluminiumsmateriale, de originale Nespresso-kapsler er lavet af. Inden for kompatible kapsler findes der samtidig økologiske kapsler og miljøvenlige (komposterbare) kapsler, hvilket man ikke kan få i det originale kapselsortiment fra Nespresso®.

Kompatible kapsler til Nespresso® produceres af nogle af verdens største virksomheder. I Danmark er de største leverandører BKI, Merrild, Peter Larsen.

Smag, aroma m.v. er nøjagtigt den samme i kompatible kapsler som i de originale Nespresso®-kapsler. Da kompatible kapsler blev opfundet var der nogen, der gav problemer med maskinerne og f.eks. ikke passede i hullet eller ”stoppede” maskinen til. Disse problemer er for længst løst, og kompatible kapsler passer nu perfekt ned i alle Nespresso®-maskiner – den eneste forskel er, at der engang imellem skal trykkes lidt hårdere på kapsel-lemmen ved anvendelse af kompatible kapsler.

Bortfalder garantien, hvis jeg bruger andre kapsler end de originale kapsler fra Nespresso®?

Nej, garantien bortfalder ikke. Vi har modtaget skriftlig bekræftelse fra Nespresso® på netop dette, men det er desværre vores oplevelse, at medarbejdere i f.eks. Nespresso®-butikkerne forsøger at skræmme forbrugere ved at sige, at garantien bortfalder hvis man bruger andre end de originale kapsler.

Hvis Nespresso® kan bevise at anvendelse af kopikapsler er direkte årsag til at en maskine går i stykker, dækker garantien ikke.

Vi har indtil videre solgt mere end 10.000.000 Nespresso®-kapsler, og har aldrig oplevet, at Nespresso® har kunnet bevise, at kompatible kapsler har ødelagt en Nespresso-maskine.

Sælger I også de professionelle Nespresso®-kapsler? (runde og flade)

Nej det gør vi desværre ikke. Vi sælger udelukkende kapsler til de Nespresso®-maskiner, der er beregnet til privat brug.

Hvad er holdbarheden på de kompatible kaffekapsler til Nespresso®?

Der er stor forskel på, hvor længe holdbarheden er på kaffekapslerne. Mindst holdbar til-datoen fremgår på siden af pakkerne med kaffekapsler.

Her hos KaffeKapslen har vi ofte oplevet kunder, der er kede af at være kommet hjem fra et supermarked med kompatible Nespresso®-kaffekapsler, som var udløbet på datoen. Det sker ikke hos os.

Hos KaffeKapslen kan du altid tjekke holdbarheden på vores produkter, inden du handler.

Vedligeholdelse og afkalkning af Nespresso®-maskine

Hvor ofte skal jeg afkalke min Nespresso®-maskine?

Vi anbefaler afkalkning af din Nespresso®-maskine hver anden måned ved middelhårdt vand. Der er stor forskel på vandets hårdhed i Danmark, og det er typisk bedre at afkalke én gang for meget end én gang for lidt.

Hjælper det af afkalke min Nespresso®-maskine?

Ved at afkalke din Nespresso®-maskine regelmæssigt opnår du følgende fordele:

  • Forlængelse af maskinens levetid
  • Sikring af den rette temperatur
  • Sikring af den rette kopmængde
  • Bedre vandgennemløb
  • Mindre støj
  • Forebyggelse af funktionsfejl

Kan jeg bruge almindeligt afkalkningsmiddel til min Nespresso®-maskine?

Det fremgår i brugsvejledningen til Nespresso®-maskinerne, at man ikke må anvende almindeligt afkalkningsmiddel til afkalkning af sin maskine.

Du kan derfor enten brugt det originale afkalkningssæt fra Nespresso® eller vores billigere afkalkning til Nespresso®.

Kan jeg afkalke min Nespresso®-maskine med eddike?

Det fremgår i brugsvejledningen til Nespresso®-maskinerne, at man ikke må anvende eddike til afkalkning af sin Nespresso®-maskine.

Årsagen til dette er, at næsten alle varmelegemer i Nespresso®-maskinen er lavet af aluminium, som nemt ætses af eddike. Samtidig er det desværre set, at eddike ikke er tilstrækkeligt effektivt mod kalk.

Til afkalkning bør man i stedet bruge et afkalkningsmiddel baseret på citronsyre og eventuelt sulfaminsyre. Disse produkter er kendetegnet ved både at frigøre og opløse kalk. Derudover fjerner rensetabletterne også smagspåvirkende kaffeaflejringer, fedt og olie.

Hvordan vedligeholder jeg min Nespresso®-maskine bedst?

Det anbefales at tømme vandbeholderen for vand, når maskinen ikke er i brug.

Derudover anbefaler vi, at man regelmæssigt afkalker sin maskine, blandt andet for at forlænge maskinens levetid.

Det anbefales at rense udløbet regelmæssigt med rensenålen, som medfølger maskinen. Gøres dette ikke, kan man risikere, at maskinen tilstoppes af kalk og andre urenheder.

Hvilke tegn er der på, at min Nespresso®-maskine trænger til afkalkning?

Følgende kan være tegn på, at din kaffekapselmaskine trænger til afkalkning:

  • Brygningstiden er forlænget.
  • Trykket i maskinen er reduceret.
  • Maskinen begynder at dryppe ved udløbet.