• ★★★★★ 300.000 tilfredse kunder siden 2011
  • Fri fragt ved køb over 499,-
  • Vi sender alle hverdage kl. 16.00

Fra 40 til 1000 m2

Kaffekapslen er en virksomhed grundlagt på interessen for kvalitetskaffe og kaffekapsler. Vi elsker det vi laver og har siden 2011 serveret mere end 50 millioner kopper kaffe til omkring en kvart million kunder i 5 forskellige lande. Men dette er kun den ene side af historien.

 

 


(Gruppebillede 2016)

 

Boxit-Rum på 40 m2 

Det hele startede i 2011 hvor indehaver af kaffekapslen, Morten Ravn Besluttede sig for at åbne sin egen webshop. Morten er født og opvokset i Aarhus, men har i en årrække været bosat i København hvor han arbejdede som indkøber af kaffe hos Coop. Derefter arbejdede han hos Nestlé, som står bag Dolce Gusto, Nespresso® og Nescafé. Interesse og viden om kaffe blev sammen med en drøm om at vende hjem til Aarhus, altså grundlaget for Kaffekapslen.

 

 

Dog var der brug for et kontor og ikke mindst en lagerbygning. Kontoret blev lånt af Mortens far og lageret på intet mindre end 40 m2 blev lejet hos Boxit. Hermed var Kaffekapslen født!

 

 

 

 
Kaffekapslens første lager på 40 m2. billede taget i 2011

 

 

Der gik dog ikke meget mere end en uge før det stod klart, at opgaven var for stor til én mand. Hermed blev Kaare ansat og Kaffekapslen var altså på blot en uge blevet dobbelt så stor. Det første år gik således hurtigt med formiddagsarbejde på kontoret i midtbyen, og en rask cykeltur til Boxit-lageret i Lystrup om eftermiddagen. beslutningen om at udvide Kaffekapslen med en svensk hjemmeside blev også taget allerede det første år.

 

 

 

Her har vi jo masser af plads!

Dette betød også at presset på det lille lagerrum hos Boxit efterhånden var blevet så stort at der måtte investeres i ny plads. Derfor blev det i 2012 til et spritnyt lager i Skejby på 300 m2. At gå fra 40 til 300 m2 var en kæmpemæssig omvæltning og noget af det allerførste, som blev vendt ved frokostbordet var at "nu havde vi jo masser af plads" En overbevisning som lynhurtigt skulle vise sig at være markant forkert! Samtidig blev antallet af ansatte også øget til 6 blandt andet blev Jakob, som stadig er hos os idag, ansat. Alt dette banede for at vi i 2013 kunne etablere Kaffekapslen på det norske marked. 

 

 

   
Frokostpausen var ligeså vigtig dengang som den er idag! Her billeder fra Kaffekapslens lager i Skejby

 

 

 

Herefter tog det for alvor fart. Morten havde altid haft ambitioner om at åbne en tysk hjemmeside og det blev  i 2014 en realitet. Alt dette betød også at lagerpladsen nu endnu engang kom under pres. Altså havde vi ikke helt så meget plads som vi i første omgang havde troet. Derfor skulle flyttekasserne endnu engang findes frem! Denne gang gik turen til Højbjerg og til de kontor - og lagerlokaler vi har den dag idag. 2014 var i det hele taget et spændemde år hvor der blev arbejdet benhårdt på den tyske hjemmeside. Samtidig kunne vi endnu engang øge antallet af ansatte, både på kontortet og på lageret, så vi idag kan præstere et hold bestående af 15 dedikerede medarbejdere. sidst men ikke mindst blev nabolageret også lejet så vi nu har hele 1000 m2 lager at boltre os på. Den sidste forretningsudvidelse skete i 2015 da vores østrigske hjemmeside også blev etableret.

 

 

 

     
Blandede billeder fra vores lager i Højbjerg. 

 

 

 

Hos Kaffekapslen arbejder vi hele tiden på at blive bedre! Vi sætter en stor ære i, hele tiden at udvikle os og derfor bliver nye ideer og tiltag hele tiden vendt. Både for at gøre jeres oplevelse bedre men også for at forblive konkurrencedygtige. Vi har et tæt samarbejde både med en række andre virksomheder og uddanelsesinstitutioner. blandt andet Ehvervsakademi Aarhus hvor vi på nuværende tidspunkt har 2 praktikanter fra. Vi har en klar overbevisning om at mange hoveder tænker bedre end få og drømmen er, inden alt for længe, at udvide vores salgsområder til England og Frankrig.

 

 

 
På Mortens kontor bliver der løbende arbejdet med nye ideer og planer

 

 

Vi håber, at vi med denne hjemmeside har skabt stedet for alle os, der elsker kaffe på kapsler. Et sted hvor man både kan få hele udvalget, men også råd og vejledning. Du ønskes derfor hjerteligt velkommen til vores lille kaffeunivers og vi ønsker dig gode smagsoplevelser og bekvem shopping her hos os!

 

 

 

Det er vigtigt for os, at du som kunde altid kan få svar på dine spørgsmål, hjælp til bestillinger samt de råd og den vejledning, du har behov for. Derfor vil du altid kunne kontakte os på: 

 

 

 

- Telefon: 70 12 7-9-13, hverdage fra 10.00-16.00
- Onlinechat: Findes nederst i højre hjørne på KaffeKapslen.dk
- Mail: info@KaffeKapslen.dk - besvares inden 24 timer 
- Twitter: Få nyhedsopdateringer her: www.twitter.com/kaffekapslendk

 

- Blog: Læs tests og nyheder på vores blog www.kaffe-kapsler.dk
- Facebook: Følg os her: www.facebook.com/KaffeKapslen.dk